En håndboldsæson

En håndboldsæson i Løgstør HåndboldKlub

Sæsonen løber fra august til juni. Trænerne informerer om præcise opstarts- og sluttidspunkter.

Sæsonen starter med niveaustævner, som hjælper trænerne med at tilmelde holdene korrekt.
Turneringskampe begynder typisk sidst i september og varer frem til jul. En ny turnering starter i januar og afsluttes omkring slut marts/start april. Pauser i ferier (efterårs-, jule- og vinterferie) meldes ud af de enkelte trænere – der er normalt ingen kampe i disse perioder.

Klubben deltager som udgangspunkt i to cups pr. sæson. Én af dem ligger ofte i påsken. Der kan også komme ekstra stævner.

Når sæsonen slutter i foråret, rykker de ældste spillere op, og holdene sammensættes på ny.
Træning efter turneringsslutningen kaldes sommertræning og varetages af kommende eller midlertidige trænere. Sommertræningen er gratis.